Program for CykelTuristUgen 2009
Hver dag kan man vælge turlængde efter humør og kondition. Der udleveres detaljeret kort og turbeskrivelse ved alle turstarter. Turene har 1-2 depoter med lidt mad og drikke.
Program for CykelTuristUgen 2009
Hver dag kan man vælge turlængde efter humør og kondition. Der udleveres detaljeret kort og turbeskrivelse ved alle turstarter. Turene har 1-2 depoter med lidt mad og drikke.
Startsted: Roskilde Idrætscenter, Darup.
Starttid: Løbende start mellem kl. 8 og 10. Onsdag er der afgang kl. 9.
Søndag den 19. juli
CykelTuristUgen åbner. Gæster fra andre dele af landet ankommer. Velkomsttaler kl. 19.
Mandag den 20. juli
Cykelturen går mod vest og kommer bl.a. til det historiske Lejre-område og følger senere Fjordstien tilbage til Roskilde. Ved Lejre Forsøgscenter går den korte rute forbi Ledreborg Slot, Skibssætningen og følger Fjordstien gennem Boserup skov til Roskilde.
Den mellemste og den lange rute fortsætter mod vest.
Den mellemste rute følger Fjordstien fra Lejre Vig, den lange rute følger Fjordstien fra Holbæk. Turlængde: 40, 70 og 100 km.
Tirsdag den 21. juli
Cykelturen går i nordøstlig retning over landet gennem mange små hyggelige landsbyer, før den når frem til Vestskoven. Fra Vestskoven går den korte rute bl.a. gennem Hedeland tilbage til Roskilde. De to andre ruter følges ad mod nord, kommer igennem Pederstrup, skoven Jonstrup Vang, følger Søndersø før de skilles i Kirke Værløse, hvor den mellemste går i retning af Roskilde.
Den lange rute fortsætter mod nord til Farum, før den går tilbage til Roskilde.
Turlængde: 50, 75 og 100 km.
Onsdag den 22. juli
Fridag - med en lille pokaltur: Kl. 9.00 cykler vi fra Idrætscenteret i optog til det gamle Rådhus på Stændertorvet for at overrække Borgmester Poul Lindor Nielsen CykelTuristUgens vandrepokal. Arrangementet varer til kl. 10.30.
Torsdag den 23. juli
Cykelturen går langs Roskilde Fjord. Langs Fjorden har man en vidstrakt udsigt over landskabet. Alle ruter følger først den østlige side af fjorden frem til Jyllinge.
Den korte rute går nu tilbage til Roskilde og kommer undervejs forbi Gundsømagle Sø.
De længste ruter krydser fjorden over til Hornsherred ved henholdsvis broen i Frederikssund og færgen fra Sølager og fortsætter mod syd gennem Hornsherred til Roskilde.
Turlængde: 50, 85 og 120 km.
Fredag den 24. juli.
På den sidste cykeldag går turen mod sydvest. Deltagerne kommer på denne tur til at opleve de store skove mod syd og steder med historisk betydning. Alle ruter går gennem Lejre og når frem til Skjoldenæsholm. Sporvejsmuseet ligger i Skjoldenæsholm. Den korte tur går nu tilbage i retning af Roskilde gennem små landsbyer, hvor de to andre ruter fortsætter sydpå bl.a. til Haraldsted Sø, hvorefter turen går i retning af Roskilde.
Turlængde: 50, 75 og 100 km.
/Graa_streg_-_545_px_bred.gif)