Forældreudfordringen
Forældreudfordringen er næsten den samme, hvad enten du skal lære dit barn at cykle i en lille landsby eller i et villakvarter med stisystemer – det er svært at vide, hvornår man skal give slip og lade barnet færdes på egne ben
Forældreudfordringen
Forældreudfordringen er næsten den samme, hvad enten du skal lære dit barn at cykle i en lille landsby eller i et villakvarter med stisystemer – det er svært at vide, hvornår man skal give slip og lade barnet færdes på egne ben
Gadekær og børneleg
Hos familien Thorsted i Øster Sundby lidt uden for Ålborg har cyklen været en fast del af børnene Liv og Marcus’ hverdag, lige siden de blev født.
– Trafiksikkerhed og regler er ikke noget, vi har diskuteret særligt meget i vores familie, til gengæld har vores børn cyklet ved siden af os på egne cykler allerede til og fra børnehaven, fortæller Jane Thorsted, der er mor til Liv på 7 1/2 år og Marcus på snart 6 år. I dag cykler begge børn de fem km, der er til og fra skole enten sammen med mor eller far.
– Jeg har flere gange oplevet andre forældre, der har undret sig over, at vi tør cykle med vores børn på den måde, vi gør. Men jeg har aldrig tænkt på det som noget farligt, siger Jane.
– Børnene er meget dygtige til at høre efter, når vi cykler. Det er som om, de godt ved, at ude i trafikken der er det altså alvor, og der hører man efter. Desuden tager langt de fleste andre trafikanter også hensyn, når de ser, man kommer med mindre børn.
Øster Sundby er et meget lille og trygt landsbymiljø med gadekæret som centrum og mange børn på vejen.
– Jeg tror en af grundene til, at vores børn forholdsvist hurtigt er blevet trafikvante er, at de har leget på vores veje rundt omkring huset lige siden de var helt små – selvfølgelig ikke uden opsyn af voksne.
I dag færdes børnene alene i byen, dog stadig kun gående.
– Jeg har egentlig aldrig været meget bange for at slippe dem løs, jeg føler mig tryg ved, at de klarer den, sålænge de færdes her i Øster Sundby, men selvfølgelig ville det være meget andeledes, hvis vi boede et andet sted. Angsten sidder nok i alle forældre, slutter Jane.
Villaveje og stisystemer
I Herlev nord for København bor Helene og Claus Larsen med Frederikke på 12 år. Frederikke skal starte i femte klasse.
– Frederikke får fra i år af lov til at cykle alene i skole, men det er først nu, at vi har givet slip, fortæller Helene.
– Vi bor i et område, der er præget af villaveje, mange af dem hastighedsregulerede, kombineret med lukkede stisystemer. Frederikkes skolevej er en kombination af stisystemer og forholdsvise stille villaveje, og det er hun i stand til at klare nu, men jeg har stadig ondt i maven hver dag, når jeg sender hende af sted, det slipper jeg nok aldrig for, indrømmer Helene.
En af grundene til, at Helene føler sig utryg, er de andre forældre.
– Mange forældre kører deres børn i skole, og de kører desværre nogle gange alt for stærkt. Desuden har jeg oplevet, at når veninderne kører sammen, så ryger koncentrationen og fornuften sig en tur. Så jeg er faktisk mest tryg, når hun kører alene og ikke i flok, fortæller Helene. Men som forælder er du jo nødt til at slippe barnet løs på et eller andet tidspunkt, siger Helene.
– Min mand og jeg har cykeltrænet med Frederikke, fra hun var omkring 7 år. Men vi har kun cyklet sammen med hende jævnligt til skole det seneste år. Før i tiden gik vi sammen med hende, eller også kørte vi hende. Det føltes bare som det mest sikre.
– Jeg er glad for stisystemerne herude. Det kan godt være, at det så varer lidt længere tid, før børnene bliver i stand til at køre ude på de større veje. Men jeg synes, trygheden er det vigtigste, og den føler jeg er større, når jeg ved, at vejen hen til gymnastik foregår på stisystemerne, slutter Helene.
Artiklen har været bragt i Dansk Cyklist Forbunds medlemsblad Cyklister 4-2003.
