100 års jubilæum 2005

Alt om fejringen af Dansk Cyklist Forbunds 100 års jubilæum i 2005

jubilogomini

Dansk Cyklist Forbund 100 år

I starten

16. oktober 1905 indkaldte kommunelærer Gabriel Jensen til møde. På mødet blev Dansk Cyklist Forbund stiftet. Det nye forbund skulle "tilvejebringe bedre og tryggere vilkår for cykelfærdsel i København og omegn". Man cyklede nemlig på hullede ridestier fulde af hesteskosøm, og der var ingen færdselsregler for cyklisterne.

I dag

I dag 100 år senere har vi ca. 22.000 medlemmer. 1 mio. danskere cykler hver dag, og der er sket mange forbedringer i cykelforholdene. Desværre er arbejdet for at fremme cyklisternes sag stadig højaktuelt. Der kvæstes fortsat alt for mange cyklister i trafikken.

I dag har Dansk Cyklist Forbund sekretariat i København, men forbundet arbejder i hele landet og har en række lokalafdelinger, som på frivillig basis arbejder for cyklisterne i deres lokalområde.

På dagen

Vi fejrede vores 100-års jubilæum den 14. oktober med cykelkonference, reception, festmiddag og cykelshow. Samme dag kårede vi Bornholms Regionskommune som Årets Cykelby 2005.

På skrift

Vores medlemmer har modtaget et glitrende guldnummer af medlemsbladet Cyklister, fyldt med alt godt om cyklen før, nu og i fremtiden. Vi har udgivet et illustreret jubilæumsskrift, som fortæller Cyklistforbundets historie. Og så er jubilæet synligt i en række artikler i forskellige medier.

På kroppen

Sidst men ikke mindst bød jubilæet på et gensyn med en gammel kending: "Pedalkraft ja tak!" T-shirten.


Klip fra nettet

Flere presseklip

Abonnér på Cyklistforbundets presseklip-feed (i RSS).


Dansk Cyklist Forbund er en interesseorganisation, som arbejder for bedre forhold for cyklister og for at fremme cykelkulturen. Vi har ca. 17.000 medlemmer og står bl.a. bag kampagner som "Vi cykler til arbejde" og "Alle Børn Cykler", der årligt aktiverer mere end 250.000 voksne og børn. Og så er vi Danmarks fremmeste videnscentral vedrørende cyklisme.

Kontakt Cyklistforbundet

Baggrundsbillede