Ikke flere dræbte cyklister, tak!
Jubilæumskronik
Ikke flere dræbte cyklister, tak!
Dansk Cyklist Forbund markerer sit 100 års jubilæum med nye krav til cyklisters trafiksikkerhed: Det skal være lige så sikkert at cykle som at køre i bil.
Af Jens E. Pedersen, direktør i Dansk Cyklist Forbund
"Hver ulykke er én for meget", står der i Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan "Mod nye mål 2001-2012". Det udsagn er som taget ud af munden på Dansk Cyklist Forbund. Alt for mange cyklister mister livet i trafikken – og nu skal der gøres noget ved det. Målt pr. kørt kilometer er det i dag op til seks gange så farligt at cykle, som det er at køre i bil. Cyklisterne er en yderst udsat gruppe i trafikken. Og med 1 mio. cyklister på gaden hver dag året rundt, er det ganske enkelt urimeligt, at der ikke gøres mere for de cyklendes sikkerhed.
Når bølgerne går højt i trafikdebatten, er der et udsagn, der dukker op igen og igen: Det er cyklisternes egen skyld, at de kommer til skade. Fordi de kører hensynsløst eller med hovedet under armen. I Cyklistforbundet ved vi godt, at der er brodne kar blandt alle typer trafikanter. Og vi vender også gerne blikket mod cyklisternes adfærd – men faktum er: Når politiet registrerer ulykker, hvor cyklister kommer alvorligt til skade, er det i 2/3 af tilfældene bilisten, der overtræder færdselsloven. Så der skal mere til end at bede de bløde trafikanter om at køre pænt.
I år fylder Cyklistforbundet 100. Nul alvorlige ulykker med cyklister ville være den bedste fødselsdagsgave, vi kunne få. Det er vores ønske. Vores krav lyder: Det skal som minimum være lige så sikkert at cykle som at køre i bil. Eller med andre ord: Cyklister skal ikke udsættes for flere ulykker end bilisterne per kørt kilometer.
For mange cyklistulykker
Alene i 2004 mistede 53 cyklister livet i trafikken, mens 726 cyklister kom alvorligt til skade. Det svarer til en dræbt cyklist om ugen og to alvorligt tilskadekomne cyklister hver eneste dag året rundt.
Sammenlagt mistede 369 mennesker livet i trafikken i 2004. Det er ifølge Rådet for Større Færdselssikkerhed et historisk lavt tal, men ser man nærmere på statistikken, er det primært bilisternes liv, der er blevet sparet. Biler i dag er stærkere og sikrere, og flere bilister kører med sele. Det er positivt og glædeligt for bilisterne. Men det hjælper ikke cyklisterne.
Med den igangværende handlingsplan arbejder Færdselssikkerhedskommissionen på at reducere antallet af trafikdræbte og alvorligt tilskadekomne med 40 % i perioden 2001 til 2012. Kommissionen har valgt fire områder ud som særlige indsatsområder. Det er spritulykker, ulykker med unge motorførere, krydsulykker og cyklistulykker.
Frem til 1. kvartal 2005 har alle indsatsområder på nær cyklistulykkerne haft et fald, der lever op til kommissionens målsætning. Cyklistulykkerne er faldet, men ligger stadig 2,5 % over niveauet. Og antallet af dræbte cyklister er ikke faldet siden 1998. Det er derfor på høje tid, at der bliver gjort en indsats for at redde flere cyklisters liv. Det er en god start at have en handlingsplan – men planer er ikke nok. Vi skal have handling, og der skal penge bag de gode intentioner.
Det går galt i krydsene
75 % af alle ulykker mellem bilister og cyklister sker i kryds. Det er her, der skal sættes ind, og Cyklistforbundet har en række konkrete forslag til, hvad der kan gøres. Se på disse ulykker:
En 21-årig kvindelig cyklist kører ad Bachersvej i retning mod syd. I krydset Bachersvej-Wibrandtvej påkøres hun af en 38-årig kvindelig bilist, som kører ad Wibrandtsvej i vestlig retning.
En 23-årig mandlig fører af en bil foretager et venstresving fra Hillerødgade til Grøndalsvænge Allé. Under svingningen påkører han en 35-årig mandlig cyklist, der kører lige ud og i modsatte retning. Der sker efter det oplyste ingen personskade.
En varevogn ført af en 32-årig mand foretager et højresving fra Sønder Boulevard til Arkonagade. Under svingningen påkører han en 24-årig kvindelig cyklist, der kører på cykelstien ad Sønder Boulevard. Efter at have påkørt cyklisten fortsætter bilen og standser først, da den rammer en mur. Den 24-årige cyklist bliver i ambulance bragt til skadestuen.
Ulykkerne er hentet fra Københavns Politis døgnrapport i efteråret 2005. Der er desværre mange cyklistulykker at vælge imellem i rapporten, men eksemplerne repræsenterer de tre hyppigste typer krydsulykker med cyklister involveret. Lad os se nærmere på, hvad der sker, og hvordan cyklisterne sikkerhed kan skærpes.
Vinkelret kollision
Den hyppigste ulykke med cyklister involveret sker i kryds, hvor cyklist og bilist kommer vinkelret mod hinanden fra hver sin vej. I ca. halvdelen af tilfældene kører cyklisten enten over for rødt eller over hajtænder. I den anden halvdel af tilfældene er det bilisten, der ikke overholder færdselsreglerne.
Vi foreslår en kampagne, der fortæller, hvor vigtigt det er at overholde færdselsloven. Der skal desuden arbejdes på at lave tydeligere markeringer af den blandede færdsel i ikke-signal-regulerede kryds. Man kan enten føre cykelsti og fortov igennem krydset eller indsnævre krydset. Andre muligheder er at lave bump lige før krydset eller nedsætte fartgrænsen i og omkring krydset. I signalregulerede kryds bør overvågningen for rødkørsel øges – og så håber vi, at bilisten tænker sig om en ekstra gang, nu hvor det koster et klip i kørekortet, hvis han bliver taget i at køre over for rødt.
Venstresvingsulykker
Den næsthyppigste cyklistulykke sker, når cyklisten eller bilisten skal dreje til venstre og rammes af en modkørende. Her er det i ca. 15 % af tilfældene cyklisten, der svinger til venstre ud foran en bil. I 85 % af ulykkerne er det bilisten, som svinger ind i cyklisten, der kører ligeud.
En del af disse ulykker kan efter vores overbevisning undgås ved at føre cykelstierne ud igennem krydset, så bilisten er nødt til med lav hastighed at passere cyklistens bane. Man bør også i højere grad end i dag markere cyklistens bane med et blåt felt, som skærper bilistens opmærksomhed omkring de ligeud kørende cyklisters placering. I signalregulerede kryds kan svingfasen gøres konfliktfri ved at sørge for, at de svingende biler ikke har grønt samtidigt med de ligeud kørende cyklister. Vi ser også gerne en kampagne rettet mod cyklisternes regler for venstresving.
Højresvingende bilister
Den tredjehyppigste og meget klassiske ulykke er den højresvingende bil, der overhaler og drejer ind i den ligeud kørende cyklist, som kommer bagfra. Her er det i 100 % af tilfældene bilisten, som overtræder færdselsloven.
Disse ulykker har Cyklistforbundet arbejdet meget på at forebygge. Vi er for nylig kommet igennem med krav om bedre spejle på lastbilerne, og der er lavet kampagnemateriale til chaufførerne med anvisninger til, hvordan de skal indstille spejlene. Men der skal holdes fast i indsatsen – for 80 % af chaufførerne har ikke indstillet deres spejle rigtigt, viser nye undersøgelser fra politiet.
Vi arbejder også på at få en kampagne rettet mod cyklisterne. For selv om det er cyklisterne, der overholder færdselsloven, når lastbilerne drejer til højre, er det jo os, der bliver dræbt. En del cyklister stopper op og venter på, at lastbilen har svinget, og så bliver de ramt af lastbilens baghjul. For at undgå disse helt meningsløse ulykker, foreslår vi følgende tre forbedringer i krydsene: Gennemført cykelsti i kryds uden signal; blåt felt eller gennemført cykelsti i signalregulerede kryds kombineret med tilbagetrukken stopstreg for bilerne; og endelig nedsat hastighed igennem kryds.
Disse forbedringer vil både kunne minimere lastbilulykkerne og de mange ulykker, hvor højresvingende personbiler rammer cyklister.
Man flytter ansvaret
Som det fremgår, er der mange muligheder for at forbedre cyklisternes trafiksikkerhed. Men hvem skal gribe mulighederne og føre dem ud i livet? Amter og kommuner bærer en stor del af ansvaret for at skabe sikrere forhold for cyklisterne. Desværre ser vi eksempler på, at de for at øge trafiksikkerheden vælger at flytte ansvaret fra bilist til cyklist og dermed gør det vanskeligere at være cyklist.
Et af eksemplerne på de forkerte løsningsmodeller er indførelsen af vigepligt for cyklister i rundkørsler. Rundkørsler er i sig selv utrygge, og det bliver kun værre af, at cyklisterne har vigepligt. I de værste tilfælde skal cyklisterne passere en vigepligt seks gange for at komme til venstre – under forhold, hvor det er svært at vurdere, hvorfra bilerne kommer og med hvilken hastighed.
Den slags løsninger får nogle cyklister til at stå af. Forældre tør ikke give deres børn lov til at cykle i skole, og ældre mennesker holder op med at cykle, fordi det er farligt og utrygt. Cyklistforbundets holdning er klar: Dét er ikke godt nok. Med et syvcifret antal cyklister på vejene hver dag, skal cyklisternes sikkerhed og fremkommelighed være i top. Amter og kommuner må stå helt og fuldt ved deres ansvar. For halve løsninger koster liv.
Vi kræver handling
Færdselssikkerhedskommissionen peger i sin handlingsplan på en række aktiviteter, som kan reducere cyklistulykkerne. Men ingen af dem er rigtig sat i værk endnu. Og mange af aktiviteterne har en temmelig abstrakt karakter. F.eks. lægger handlingsplanen op til, at cyklisters sikkerhed skal inddrages i den kommunale planlægning. Det er selvfølgelig en god ide - men den skal jo følges op. Der skal konkrete initiativer til. Ligeledes kommer en lang række af de generelle forslag til øget sikkerhed selvfølgelig også cyklisterne til gode. F.eks. de forskellige forslag, der er fremlagt for at forebygge krydsulykker. Men der skal en mere målrettet indsats til, før cyklisterne for alvor vil kunne mærke forbedringerne.
Skal antallet af cyklistulykker ned kræver det villighed til at gennemføre de tekniske anlæg på vejene, som kan skabe synlighed og sikkerhed omkring cyklisterne. Det kræver også vilje til at gennemføre politiske tiltag som f.eks. at sænke fartgrænsen for biler på strækninger uden cykelstier. Og det kræver i høj grad, at der afsættes midler til adfærdskampagner for bilister og cyklister.
Cykling giver pengene igen
Men er det så et realistisk mål, Cyklistforbundet har sat sig? Det mener vi helt bestemt. Vi er på det rene med, at vores handlingsforslag koster i kroner og øre. Men vi bør som samfund lave den investering. Fordi det handler om menneskeliv. Hvis nogen finder det mere motiverende at lave investeringen, fordi den er en god forretning, så lad os slå fast: En satsning på cykeltrafikken giver pengene igen og mere til. Det er nemlig så sundt at cykle, at samfundet sparer lidt over en krone i sundhedsudgifter for hver ekstra kilometer, danskerne træder i pedalerne. Det var den soleklare bundlinje i en stor undersøgelse fra Det Økologiske Råd tidligere i år.
At få flere til at cykle er et spørgsmål om at forbedre cyklisternes transportkvalitet, konkluderer Københavns Kommune i sin gældende cykelpolitik. Det er Dansk Cyklist Forbund helt enige i. Landets cyklister tages tit for givne. Men i realiteten cykler vi kun, så længe vi føler os velkomne i trafikken. Og i den sammenhæng er sikkerheden et af de helt afgørende parametre.
Skærpet opmærksomhed – ja tak
Der skal et langt sejt træk til for at nå de nye mål for cyklisternes sikkerhed. Men Dansk Cyklist Forbund har været her i 100 år nu – det seje træk er langt fra nyt land for os. Cyklisterne har unægtelig fået meget bedre kår, siden Cyklistforbundet så dagens lys i 1905. Men desværre er vores indsats for cyklisternes sikkerhed stadig højaktuel. Så vi arbejder videre, og vi vil være med helt fremme med råd, vejledning og kampagner.
Da Vejdirektoratets statistik for august 2005 viste et fortsat fald i antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken, sagde transport- og energiminister Flemming Hansen: "Jeg kan love, at der fra min side vil være fuld opmærksomhed på alle initiativer, der kan medvirke til at understøtte og fortsætte denne udvikling. Hver ulykke er stadig én for meget". De ord har vi mærket os. Vi glæder os til, at de bliver omsat til praksis til gavn for landet mange cyklister. Og vi er klar til at minde om løftet, hvis der ikke følger handling med.
