Dynamolygter
Dynamolygter har man altid med på cyklen, og de er billige i drift, da man selv producerer strømmen. Og så er de langt fra så træge som i gamle dage.
Dynamolygter
Dynamolygter har man altid med på cyklen, og de er billige i drift, da man selv producerer strømmen. Og så er de langt fra så træge som i gamle dage.
Dynamolygter giver et bedre forlys end de fleste batterilygter, så cyklisten også kan se på dårligt oplyste veje. En dynamo er god til hverdagscykling og kræver stort set ingen vedligeholdelse i hverdagen.
Dynamolygter kan til gengæld være svære at montere. Og mange har oplevet, at baglygten svigter. Det skyldes for det meste, at ledningsforbindelsen til baglygten er dårlig. Det problem kan undgås, hvis man monterer baglygten med dobbeltledning.
Klassisk eller navdynamo?
Dynamolygter fås i dag med "standlys". Det vil sige, at lygten gemmer lidt strøm, mens man cykler, så den kan lyse videre i nogle minutter, når cyklen holder stille.
Den klassiske dynamo, der ruller mod dækket, gør det tungere at træde (men langt fra som i gamle dage), og de fungerer dårligt i snevejr.
En navdynamo, der sidder i forhjulets nav, er lettere at trække, og man kan i praksis ikke mærke, at der skal ekstra kræfter til at drive den.
Da navdynamoen sidder indbygget i forhjulets nav, er den desuden driftsikker i al slags vejr. Til gengæld er den noget dyrere end den klassiske dynamo.
/Pedalkraft%2C_Ja_tak-badge.png)