Sundt at cykle?

Hvor sundt er det at cykle?

Vi lever i en tid fuld af teorier om, hvordan vi skal spise, tænke og opføre os for at bevare et godt helbred. Ind imellem virker rådene mildest talt selvmodsigende, så i dette nummer af Cyklister forsøger vi at finde hoved og hale i, hvor sundt det egentlig er at cykle.

Tekst: Lotte Ruby
Tegning: Eva Lyby, Cykelbussen

Det er sundt at cykle, fordi det er sundt at bevæge sig. Det ved vi alle sammen godt – men hvordan tæller det eksempelvis i forhold til risikoen for at blive kørt ned? Kan man tabe sig uden at spurte i timevis? Og hvad med den luftforurening vi indånder, mens vi cykler? Regnskabet er ikke uden mellemregninger.

På den positive side
Overordnet set er det sundt for kroppen at cykle. Motion beskytter os mod både sukkersyge, hjerte-kar-sygdomme, kræft og fedme. Sundhedsstyrelsen anbefaler af samme årsag, at voksne motionerer mindst 30 minutter hver dag, og børn det dobbelte – og anbefalingerne er ikke grebet ud af luften.
Lad os tage cykling som eksempel. I marts 2002 publicerede fire danske forskere en artikel i Ugeskrift for læger om sammenhængen mellem fysisk aktivitet og dødelighed. Her samlede de resultaterne fra en hel række videnskabelige undersøgelser, og de kom blandt andet frem til, at folk, der cykler til arbejde har en betydeligt lavere dødelighed end andre mennesker. Faktisk var cyklisterne hele 39 procent mindre tilbøjelige til at dø end folk, der ikke cyklede – selv når forskerne tog højde for, hvilken livsstil personerne i øvrigt havde.
En vigtig årsag til at cyklister klarer sig godt i helbredsundersøgelser er, at de har mindre risiko for at blive fede. Læs mere om fedme og motion på side 6-7.

På den negative side
Det hjælper desværre ikke ret meget, at have et godt helbred, hvis man bliver kørt flad af en bus. Så når vi taler om cykling og sundhed må risikoen for trafikulykker selvfølgelig også tages med i betragtning.
I de seneste år er det heldigvis blevet mindre farligt at være cyklist på de danske veje. De seneste tal fra Vejdirektoratet viser, at ’kun’ 41 cyklister blev dræbt i 2005. Det er markant lavere end året før, hvor 53 cyklister mistede livet – og tallet får i år ser ud til at blive endnu lavere.
Desværre er cyklister stadig nogle relativt sårbare trafikanter. Det er stadig cirka otte gange så risikabelt at køre en kilometer på cykel, end at køre den samme strækning i bil. Så det er stadig værd at overveje at købe en cykelhjelm, hvis man ikke allerede har en. En norsk undersøgelse viser, at en hjelm mindsker dødsrisikoen med 40 procent – og det er jo værd at tage med.
Endelig er der luftforureningen, som udgør en fare i sig selv. Forskere arbejder netop nu på at udvikle redskaber, som gør det nemt at vælge den reneste rute. Læs mere om det på side 11-12.

Det endelige resultat
Når alle sundhedsmæssige plusser og minusser ved at cykle gøres op, er resultatet trods alt ret entydigt. Folk, der cykler – eller motionerer på en anden måde – nogle timer om ugen er simpelthen sundere. De lever længere og er mindre syge – også når man regner trafikuheldene med. Og da motion samtidigt virker positivt på humøret, kan vi måske endda snige os til at sige, at cyklister også er lykkeligere.

Sagt og skrevet om sundhed og cykler Forureningsforsker Ole Hertel: Både cyklister og bilister bliver udsat for luftforurening. Og det er ikke bedre at være bilist. Hvis en bilist har udsugningen tændt i en bilkø, er forureningen typisk værre i bilen end på cykelstien ved siden af. Cyklisten kan ofte vælge sin rute mere frit – og så får cyklisten motion, der beskytter mod nogle af de sygdomme, som luftforureningen er skyld i. Fedmeforsker Bente Stallknecht: Der skal være gode cykelstier og grønne område, så det er attraktivt at være fysik aktiv, og det nemt kan indpasses i hverdagen. Det skal være noget naturligt at bevæge sig. Derfor er det også rigtig godt med kampagner, der lærer børnene at cykle til skole, så de får de gode vaner med sig fra starten. Gigtpatient Lisbeth Løje Hejl: Før jeg fik gigt, elskede jeg at gå en tur i skoven, men da jeg blev syg var det ligesom om, der pludselig var spærret. Så var der en, der foreslog mig, at jeg skulle prøve at cykle. Det endte med, at jeg købte en smart mountainbike med 27 gear. Det er ubeskrivelig dejligt, at skoven ikke længere er lukket for mig. Institut for Folkesundhed: I dag er 53 procent af alle danske mænd overvægtige eller fede mod 50 procent i 2000. Kvinderne er generelt lidt slankere, men også her går det den forkerte vej og 36 procent af alle kvinder er nu overvægtige eller fede. I de sidste ti år er antallet af overvægtige danskere steget med 20 procent. Sundhedsstyrelsen: Børn skal motionere mindst én time om dagen, men udviklingen går den gale vej. I en stor undersøgelse af de 11-15-åriges motionsvaner, svarede 56,5 procent i 2004, at de cyklede, legede eller dyrkede sport mindst én time om dagen. I 2005 var tallet faldet til 45,4 procent. Danmarks Transportforskning: De fremtidige ændringer i cykeltrafikken er svære at forudsige. Bevidstheden omkring motionens betydning for ens ve og vel vil stadig få mange til at cykle over længere distancer, og på de korte distancer vil cyklen fortsat være et dominerende transportmiddel.

Læs flere artikler