Retshjælp
Cyklistforbundet tilbyder medlemmerne juridisk bistand ved færdselsuheld, men vi giver 6 gratis råd her.
6 gode råd, hvis uheldet er ude
Beviser
- Få navn og adresse på en eller flere, som har set uheldet.
- Tag billeder af fx huller i vejen eller væltede genstande så hurtigt som muligt. Vigtigt: Sørg for, at få fx en tommestok eller andet målbart materiale med på billedet, og sørg også for, at man kan se, hvor det enkelte billede er taget, fx ved at få bygninger med på billederne.
Politi
Ved personskade skal politiet i de fleste tilfælde involveres.- Bed om navn(e) på betjenten(e) og politistationen, hvis du involverer Politiet.
Skader
- Få lægelig dokumentation for skaden ved at tage på skadestuen. Du skal huske at få en kopi af skadestuerapporten med hjem.
- Tag billeder af dig selv hurtigst muligt efter uheldet, hvis du er blevet slemt skadet. Man skal kunne se dine skader på billederne.
- Få vurderet din cykel af en cykelhandler, hvis cyklen er blevet skadet i uheldet. Herefter kan du lade cykelhandleren reparere cyklen og selv betale reparationen.
Kontakt Cyklistforbundet
Medlemmer kan som sagt få gratis retshjælp i forbindelse med færdselsuheld. Kontakt os:
- Tlf.: 33 32 31 21
- Tid: Hverdage kl. 10-12 og 13-15
/Graa_streg_-_545_px_bred.gif)
/Bliv_medlem-knap.gif)
/Er_du_glad_for_din_cykel%3F_Bliv_medlem_af_Cyklistforbundet.gif)