| | | Udskriv | | | Tip en ven |
Skolerne har taget rigtigt godt mod LYS PÅ - med Ludvig. Lærerne melder om, at at flere elever får styr på lygter og reflekser. Og at kvaliteten af udstyret forbedres markant forbedret.
Her er et uddrag af kommentarerne fra de lærere, der har deltaget i LYS PÅ - med Ludvig:
Eleverne har slet ikke opdaget, at de faktisk både har haft dansk og matematik. For dem er det ren leg.
Kampagnen har skærpet elevernes opmærksomhed på, at det er vigtigt at blive set i trafikken, og at de selv aktivt skal gøre noget. Vi har også talt om lastbiler/bilers blinde vinkler og farlige venstresving.
Eleverne syntes rigtig godt om refleksopgaverne. De blev lidt overraskede over, hvor gode/dårlige reflekser kan være.
Klassen fandt det meget spændende at teste forskellige cykellygter. De synes, det er underligt, at de små diodelygter er godkendte. "Man kan jo ikke selv se noget".
Det har været en anderledes trafikundervisning end vi plejer, og det har fanget børnene meget mere end den normale løftede pegefinger.
Allerede et par dage efter hæftet var udleveret, og inden vi snakkede om historierne og det at tegne til dem, havde nogle af eleverne været i gang med at tegne figurerne derhjemme. Stor succes.
Tidspunktet er fint, for det er her børnene skal have lys på både morgen og eftermiddag.
Jeg synes, at det har været et fint forløb, som støtter skolens ønske om at eleverne skal blive set i trafikken. Det falder godt i tråd med, at vi både sidst i november og i december har uanmeldt besøg af skolens færdselsbetjent, som kontrollerer lygter og cykler.
Det er rart, at informationen er let overskuelig. Jo mere jeg skal læse før, jo mindre sandsynlighed er der for, at jeg deltager, for vi bliver bombarderet med så meget, vi skal/kan/bør undervise i.
Alt var jo grydeklart. Cykellygterne og refleksbrikkerne var en rigtig god idé, som vi har brugt rigtig meget i undervisningen.
Lærermaterialet har været super. Mange gode idéer til undervisningen. Nettet er en god måde at kommunikere på.
Opgaverne supplerer fint de opgaver, der ligger til kampagnen "Alle Børn Cykler".
Det har i høj grad været muligt at undervisningsdifferentiere, da flere af opgaverne var åbne. Dette er et helt nødvendigt undervisningsredskab i klasser med højt elevtal. Informationssiderne har været meget gode.
Om eleverne: De elskede det, især det med at digte historier og finde reflekser.