Cyklistforbundet i Allerød

Cykeltur til Fantasiens Ø søndag den 9. juni 2024

Dato: Søndag 9. juni 2024 (Store Cykeldag)

Mødested: Allerød Bibliotek klokken 11.00

Antal km: 10 km (turen køres fortrinsvis på cykelstier, så børn kan deltage)

Turleder: Peter Høstved

Turbeskrivelse:

Fra Allerød Bibliotek køres på cykelstien ad Amtsvej til rundkørsel ved Banevang. Cykelstien mod nord på Banevang og Gl. Frederiksborgvej. Cykelruten er en af de nationale cykelruter Farum - Allerød - Hillerød. I Ny Hammersholt ses på højre side nye stengærder mod skoven, fordi cykelstien er anlagt, hvor beboerne førhen havde garager. Cykelstien fører ind i Præstevang området øst for Teglgårdssøen mod Brede Dam. Her parkeres cyklerne og en sti fører hen til Fantasiens Ø. Det var et yndet sted for Kong Frederik den VII og grevinde Danner. Ruinerne af huset med de spidsbuede vinduer ses stadigvæk.

Turen tilbage ad Gl. Frederiksborgvej til Ny Hammersholt. Ved lyskrydset drejes til højre ad Hulvejen (asfalt), der ender i en sti langs med S-tog skinnerne. Stejl bakke op til broen ved Brødeskovvej, og ad cykelstien til venstre på Hammersholt Byvej. Gennem Børstingerød og ved den store hestegård drejes ind på grusstien med det gamle tipvognsspor gennem Børstingerød Mose. Ved den lille bro over Kollerød Å trækkes cyklerne. Stien fortsætter langs markerne og den tidligere flyveplads gennem tunnel under Møllemosevej til rundkørsel ved Kollerødvej. Resten af vejen er på cykelsti langs Kollerødvej til Allerød Bibliotek.

Afdelingen siger:

Cyklistforbundet i Allerød arbejder for sikre cykelveje og stier.

Vi vil løbende registrere områder i Allerød Kommune, så vi kan få optimale forhold for cyklister.

Kontakt: Halfdan Grimstad: halfdan@grimstad.dk

Referater:

Generalforsamling februar 2024

Generalforsamling maj 2023

Generalforsamling marts 2019

Vedtægter fra 21. april 2017: